Your cart is empty!
View Cart Checkout
Cart subtotal: 0,00 DKK

Sepilok, taske

Sepilok tasken er en af favoritterne hos MicMics kunder.
Tasken er udarbejdet af rustikt og kraftigt læder, hvilket giver den en meget lang levetid. Vi har fravalgt for inde i tasken, så læderets naturlige smukke og helt unikke inderside vises.
Indeni findes der en lomme på hver side – én med lynlås og én uden.

** Bemærk: Da læder er et naturligt produkt, findes der ikke to helt ens tasker. Det skal forventes, at netop din taskes udseende kan varierer fra den på billedet (mærker, patina mv.). Disse helt unikke forskelligheder er netop det, der kendetegner ægte kvalitetslæder.

Størrelse: 32cm bredde (ved lynlåsen – 37cm i bunden) * ca. 38cm i højden

1.380,00 DKK

Clear
SKU: N/A Category: ID: 1951

Om Navnet
Sepilok skuldertasken er opkaldt efter Sepilok Orangutang Rehabilitation Center, som er beliggende i den Malaysiske Sabah distrikt på det nordlige Borneo. For bare omkring 10 år siden, var det anslået antal af vilde orangutanger omkring 27.000, men i dag siges der, kun at være omkring 15.000! Det skyldes, at Borneo engang var dækket af skov, men store områder af træ er blevet fjernet, hvilket har haft den ærgerlige konsekvens, at aberne ikke har haft gode steder at bo. Det har gjort det svært for orangutang familier at skaffe mad til flokken og dermed overleve.
Rehabiliteringscentret blev grundlagt i 1964, for at hjælpe med at rehabilitere efterladte orangutanger, der ikke var i stand til at overleve på egen hånd. Centret har i dag 43 kvadratkilometer af fredet skovområde, hvor de fleste orangutanger lever som frie dyr – men dog med lidt hjælp fra centret: To gange om dagen ved orangutangerne nemlig, hvor og hvornår de skal komme for at få mad, hvis de ikke har fundet noget på egen hånd. På denne måde er orangutangerne tilknyttet centret, indtil de er klar til at leve resten af deres liv helt selvstændigt i de store vilde jungler. Centret har også forældreløse baby-orangutanger i deres vuggestue. Her er der både mælk, mad, dagpleje og lægehjælp til rådighed. Under deres ophold på centret lærer aberne, hvordan de skal jage og overleve i naturen på egen hånd, så de kan blive sat fri, så snart de er klar.
Mine forældre besøgte området i 1990, da centret ikke var en stor turistattraktion. Dengang måtte man besøge de små baby orangutanger. De kunne kæle med dem og give dem mælk på flaske – dette er absolut en af de sødeste ting på jorden! – Desværre (for os besøgende), ønsker centret ikke turister tæt på babyerne længere. Grunden til det er, at ungerne ikke må blive forvandt til at være omkring mennesker – det gør det nemlig sværere for dem at overleve, når de senere bliver sat ud på egen hånd.

Jeg besøgte selv centret i januar 2013, og blev straks forelsket i både området og aberne. Stedet er omgivet af vild jungle, massive brune træer, aber og lokale klædt i brune uniformer. Da den oprindelige Sepilok taske kun blev udviklet i en lignende brun farve, fik den navn efter Sepilok Orangutan Rehabilitation Center.
Mange hilsner
Michala, ejer af MicMic

Dimensions 38 x 32 cm
Forsendelse

29 DKK

Care

Må ikke vaskes, Må ikke komme i tørretumbler, Må ikke stryges, Må ikke afbleges

Farve

Brun, Sort

There are no reviews yet.

Be the first to review “Sepilok, taske”