Your cart is empty!
View Cart Checkout
Cart subtotal: 0,00 DKK

Tiwi, pung

Tiwi pungen er perfekt til dig, der søger en pung med plads til det hele!

Denne bløde læder pung har en indvendig sidelomme til kort samt en lomme med lynlås i midten til mønter mv.
Der er også fin plads til en mobil i pungen (iPhone 6-størrelse og mindre).

Størrelse: 16cm * 9cm

OBS: Nøgleringen hører ikke med – den kan dog tilkøbes her på sitet.

430,00 DKK

Clear
SKU: N/A Category: ID: 2816

Om navnet

Tiwi pungene er opkaldt efter en lille strand i Kenya – cirka 17 km syd for havnebyen Mombasa. Min jul 2015 blev holdt ved denne strand med min familie.
Vi kom et par dage før jul, og tjekkede ind på hvad der skulle forestille at være et hotel – ifølge min kreative mor. De små faldefærdige beton-hytter, som hun havde booket hjemmefra, havde både seng, toilet og dør. Det var selvfølgelig bare en mindre detalje, at vandrørende var så gamle, at vandet knap kunne nå frem til vores hytte, at sengens tremmer kunne mærkes gennem madrassen og at døren ikke kunne lukkes. Heldigvis var der en restaurant med et par plastik stole, hvor vi kunne bestille lige det seafood, vi ønskede hos køkken-mamma – de gik jo blot ned og fangede det efterfølgende :-) Som I måske kan forestille jer, tog nogle måltider længere at forberede end andre. Alt i alt et… oplevelsesrigt sted.
Hytterne lå på en klippe lige ned til stranden, som vi havde for os selv. Der var ikke en eneste turist, der havde fundet frem til den fine strand. Eller det var den ihvertfald, når der var vand; tidevandet var så voldsomt, at alt vandet om dagen var trukket cirka 1km tilbage. For at komme ud til det dybe vand skulle talrige døde koraller passeres, og ved kanten, hvor vandet blev dybt, var der skarpe klippesten og en stærk strøm. Meget badning blev det altså heller ikke til. En eftermiddag var vandet dog dybt helt inde ved stranden, så der løb jeg naturligvis lystigt i vandet – men fornøjelsen var kort, da jeg pludselig trådte på et søpindsvin, og måtte bruge aftenen på at hive pigge ud af foden. Æv!
I tænker måske, at vi holdte juleaften på plastik-stolene på billedet. Men det gjorde vi dog ikke! Den 24. drog vi til det nærmeste store hotel og fik en kæmpe buffet. Det var en luksuriøs aften med både toiletter der kunne skylde og døre der kunne lukkes samt masser af afrikansk musik og dans.
Som I måske har fornemmet, var jeg ikke begejstret for hverken vandet eller vores såkaldte ”hotel”. Men det var en stor oplevelse at være der, og jeg er evig taknemmelig for, at mine forældre altid giver mig en på opleveren! Tiwi beach vil sent blive glemt.

PicMonkey Collage

PicMonkey Collage1

Dimensions 16 x 9 cm
Farve

Sort, Brun

Forsendelse

29kr

Care

Må ikke vaskes, Må ikke komme i tørretumbler, Må ikke stryges, Må ikke afbleges

Reviews

There are no reviews yet.

Be the first to review “Tiwi, pung”