KOLLEKTIONER FRA ETIOPIEN

Da valget faldt på Etiopien, må jeg erkende, at det først og fremmest var et valg jeg tog med hjertet.
Med projekterne i Etiopien har MicMic mulighed for at gøre en lille forskel i et land præget af ubalance og mangel på uddannelse og arbejde.

Mine forældre har altid sat pris på at drage ud i verden. Efter min bror og jeg var fløjet fra reden, fortsatte mine forældre deres uendelige jagt på nye og spændende eventyr. Under et ophold i Etiopien fik min far øjnene op for det lækre læder, som hovedstaden Addis Ababa bød på. Som enhver anden opdagelsesrejsende, kom han hjem og videregav informationerne – heldige mig.

Udadtil er den Etiopiske læderindustri gået stille med dørene – men faktisk besidder Etiopien læder, der konkurrerer med højeste kvalitet på verdensplan.

Selvom læder ikke er nyt for Etiopien, har landet ikke formået at opnå det fulde potentiale heraf. Af samme årsag har du måske heller ikke hørt om Etiopisk læder før nu.

OM

Fremgangen i landet er stor, men de kæmper stadig med en højst uorganiseret læderindustri og ikke mindst infrastruktur (eller mangel på samme). Det komplicerer anskaffelsen af læderet, logistik er tidskrævende og øger ikke mindst eksport- og importpriserne. Konkurrencedygtigheden bliver tabt, og de store internationale firmaer søger derfor ofte mod mere etablerede lande som Kina, Italien og Portugal.

Yderligere bevæger læder-garverierne, fabrikker og workshops sig i et ustabilt miljø, præget af mangel på uddannet personale og store sæsonsvingninger. Da læderet i Etiopien udelukkende er et rest-produkt, stiger mængderne af læder under helligdage og ferier, og giver garverierne et ustyrligt stort overskud, der presser priserne i bund. Modsat er der udenfor højsæsonerne en stor mangel på læder, der forårsager problemer med at skaffe læderet og resulterer i voldsomme prisstigninger.

Derfor kræver arbejdet med Etiopien – ja – rigtig meget arbejde, og ikke mindst stor tålmodighed.
Alligevel, kunne jeg ikke stå for denne fine mulighed – og med den etiopiske læderkvalitet, lover jeg, at kollektionerne fra Etiopien altid er en eventuel ventetid værd!

UDVIKLING I ETIOPIEN

De seneste år har Etiopiens regering dog udfærdiget ambitiøse vækst- og transformationsplaner, for at sikre flere udenlandske investeringer og samarbejder – hovedsageligt med fokus på eksport.

Imens tanken om øget vækst, bedre økonomi og flere arbejdspladser er sund, kan det også være på bekostning af de lokales vilkår. Bestræbelserne på at fremme investeringer og vinde konkurrencen om global kapital kan lægge et pres på lønningsniveauet.

MINDSTELØN

I mange lande er der fastsat en mindsteløn på tværs at sektorer. Tanken med disse er at beskytte ansatte mod lønningsniveauer, der ikke er tilstrækkelige til at oppebære den enkeltes leveomkostninger og dermed at opretholde en acceptabel levestandard. Derfor bidrager en mindsteløn til at overvinde fattigdom, og er et vigtigt element i udvikling og velfærd – og særlig vigtigt i fattige lande som ikke har et velfærdssystem der støtter.

Etiopien har ikke har en national mindsteløn. Der er dog fastsat en mindsteløn for ansatte i den offentlige sektor; her ligger det laveste niveau på 420 Birr – cirka 60 Danske Kroner om måneden!
På trods af at lønnen ikke kan dække de basale udgifter til f.eks. husleje, mad og transport, bruger mange virksomheder i Etiopiens private sektor også niveauet som pejlemærke for deres mindstelønninger. Dette ses bl.a. i industriparker, hvor der produceres tøj og lædervarer med henblik på eksport.

Kvinder arbejder på tasker

MICMICS PARTNER

Med MicMic kan jeg ikke ændre hele Etiopiens industri, men jeg kan stille krav til de faciliteter, jeg samarbejder med.
Hos min Etiopiske partner, ansættes der hovedsageligt ikke-uddannede kvinder, som er den gruppe af ansatte, der oftest ender i dårligt betalte jobs. Hos min partner modtager alle ansatte lønninger over gennemsnittet i industrien, hvilket gør dem i stand til at leve et anstændigt liv.
Lønnen kan dække de nødvendige faste udgifter og giver herudover plads til f.eks. sundhedsforsikring, uddannelse og en lille opsparing.

Fair vilkår som der her tilbydes, vil på længere sigt reducere fattigdom, børnearbejde, udnyttelse, kriminalitet, og ikke mindst sikre et bedre helbred og liv for de ansatte og deres familier. Endelig vil det bidrage til befolkningens sundhed, til økonomisk vækst i Etiopien samt medvirke til at den fattigste del af befolkningen også får andel i landets vækst.

Til værkstedet er der tilknyttet en lille café og butik, der sælger håndværk lavet af lokale designere, der ikke har ressourcer til selv at åbne en butik eller markedsføre sine produkter. Disse designere har samtidig mulighed for at bruge caféen som arbejdsplads eller mødelokale. Dét synes jeg er virkelig fint og en god hjælp til lokale iværksættere.
Derudover går 1% af salget i butikken til Zewdity Meshesha Charity. Dette er en organisation, der hjælper børn, der lever i ekstrem fattigdom.

DEN STØRSTE FACILITET

Når man ser på kvadratmeter og muligheder er denne facilitet den største jeg har samarbejdet med i Etiopien.
Hidtil var mine Ella syet hos en af mine meget små partnere. Her var der én ejer og fire syerske ansat. Men vi havde svært ved at få leveringstider, hardware og meget mere til at hænge sammen. Derfor besøgte jeg også denne nye facilitet, da jeg var i Etiopien i slutningen af 2019.
Jeg blev vist rundt, så deres garverier og talte med dem om fremtidige muligheder og planer – og jeg synes det var lovende. De havde for eksempel fået et splinternyt rensningsanlæg, som alt spildevandet skal igennem før det sendes videre og til sidst udledes. Det er rigtig godt for miljøet.

Derfor fik de lov til, på forsøgsordning, at sy nogle af Ella taskerne. Hvis de kan rumme opgaven, skal vi sammen udarbejde nogle retningslinjer for samarbejdet fremadrettet.
På toppen af to-do listen er, at forbedre mulighederne for at bruge øko-venligt læder, hæve deres laveste lønninger samt at evaluere på, hvordan vi kan gøre arbejdspladsen endnu bedre for de ansatte.

Jeg har taget et aktivt valg om, at jeg arbejder i Etiopien for at forbedre de nuværende vilkår.
I Indien samarbejder jeg f.eks. med allerede etablerede og certificerede fabrikker – men det er der ingen, der er i Etiopien. Det vil jeg være med til at ændre. Jeg vil være den, der stiller kravene samt bakker op om de gode initiativer og certificeringer.
Jeg ved også, at jeg fortsat er en lille fisk, og at der er rigtig lang vej – men hvis ingen internationale kunder stiller krav, bliver det aldrig bedre. Det kræver også at begge partnere har samme vision samt stor tillid til hinanden. Det er klart, at incitamentet til at investere penge og tid i at udvikle øko-venligt læder er større, hvis der står en kunde, der er klar til at købe det.

Jeg opdaterer jer naturligvis om samarbejdet, hvis jeg vælger at gå videre med dette.

Kvinde syer i læder