Loader indhold i kurven...
Se kurven Gå til betaling
Total i kurven:

Kollektioner fra Etiopien

Da valget faldt på Etiopien, må jeg erkende, at det først og fremmest var et valg jeg tog med hjertet.
Med projekterne i Etiopien har MicMic mulighed for at gøre en lille forskel i et land præget af ubalance og mangel på uddannelse og arbejde.

Mine forældre har altid sat pris på at drage ud i verden. Efter min bror og jeg var fløjet fra reden, fortsatte mine forældre deres uendelige jagt på nye og spændende eventyr. Under et ophold i Etiopien fik min far øjnene op for det lækre læder, som hovedstaden Addis Ababa bød på. Som enhver anden opdagelsesrejsende, kom han hjem og videregav informationerne – heldige mig.

Udadtil er den Etiopiske læderindustri gået stille med dørene – men faktisk besidder Etiopien læder, der konkurrerer med højeste kvalitet på verdensplan.

Selvom læder ikke er nyt for Etiopien, har landet ikke formået at opnå det fulde potentiale heraf. Af samme årsag har du måske heller ikke hørt om Etiopisk læder før nu.

Om

Fremgangen i landet er stor, men de kæmper stadig med en højst uorganiseret læderindustri og ikke mindst infrastruktur (eller mangel på samme). Det komplicerer anskaffelsen af læderet, logistik er tidskrævende og øger ikke mindst eksport- og importpriserne. Konkurrencedygtigheden bliver tabt, og de store internationale firmaer søger derfor ofte mod mere etablerede lande som Kina, Italien og Portugal.

Yderligere bevæger læder-garverierne, fabrikker og workshops sig i et ustabilt miljø, præget af mangel på uddannet personale og store sæsonsvingninger. Da læderet i Etiopien udelukkende er et rest-produkt, stiger mængderne af læder under helligdage og ferier, og giver garverierne et ustyrligt stort overskud, der presser priserne i bund. Modsat er der udenfor højsæsonerne en stor mangel på læder, der forårsager problemer med at skaffe læderet og resulterer i voldsomme prisstigninger.

Derfor kræver arbejdet med Etiopien – ja – rigtig meget arbejde, og ikke mindst stor tålmodighed.
Alligevel, kunne jeg ikke stå for denne fine mulighed – og med den etiopiske læderkvalitet, lover jeg, at kollektionerne fra Etiopien altid er en eventuel ventetid værd!

En oase i kaosset

 


I efteråret 2019 var jeg, Michala, i Addis Ababa, Etiopien. Her faldt jeg over et værksted – en lille oase – midt i en kaotiske hovedstad.

Værkstedet er ejet af to etiopiske søstre, der tager et stort socialt ansvar.

Medarbejderne er hovedsageligt ikke-uddannede, sårbare kvinder. Ikke desto mindre modtager de lønninger langt over gennemsnittet i industrien, hvilket gør dem i stand til at leve et behageligt liv.
Fair vilkår som dette, vil på længere sigt reducere fattigdom, børnearbejde, udnyttelse, kriminalitet, og ikke mindst sikre et bedre helbred for de ansatte og deres familier.

Til værkstedet er der også tilknyttet en lille café og butik, der sælger håndværk lavet af lokale designere, der ikke har ressourcer til selv at åbne en butik eller markedsføre sig. Disse designere har samtidig mulighed for at bruge caféen som work-space eller som mødelokale.
Dét synes jeg var virkelig fint og en super hjælp til modige iværksættere.
Derudover går 1% af salget i butikken til Zewdity Meshesha Charity. Dette er en organisation, der hjælper børn, der lever i ekstrem fattigdom.

Jo mere vi sammen kan vækste dette værksted, jo flere fair arbejdspladser kan oprettes i Etiopien.

Kvinder arbejder på tasker

De HIV-smittede

Ifølge UN Aids var der i 2018 690.000 HIV-smittede bare i Etiopien – og i samme år døde 11.000 af AIDS-relaterede sygdomme. Selvom antallet af dødsfald er falde med 45% siden 2010, er der fortsat lang vej.


I Etiopien er sygdommen stærkt stigmatiseret – smittede bliver med andre ord set som mindreværdige og nedgjort i de sociale interaktioner, de befinder sig i. Det kan komme til udtryk i form af skyld, negative fordomme, isolering og lignende diskriminerende adfærd i lokalsamfundet, institutionelle sammenhæng eller blandt familiemedlemmer. I en undersøgelse blandt 561 mennesker i Etiopiske landlige disktrikter, svarede hele 74% at HIV var en straf fra gud for dårlig opførsel!
Disse mønstre kan have alvorlige følger for den smittede som at blive helt udstødt og leve på flugt uden muligheder for et godt liv.


Da jeg undersøgte emnet her, læste jeg også, at selv i sundhedsvæsenet, kan smittede opleve at blive nedgjort af personalet – sandsynligvis pga. manglende dybdegående viden om sygdommen. Det er af naturlige årsager ikke behageligt, og derfor en stor barriere for effektiv prævention og styring af sygdommen i landet.
I 2018 var det kun 65% af de HIV-smittede, der var i behandling – og det er selvom der faktisk er gratis adgang til medicin. Undersøgelser har vist, at smittede patienter er tilbageholdende for at vise sig på klinikker, når stigmatiseringen vises af professionelle i sundhedsvæsenet. På denne måde bliver deres adgang til effektiv pleje og medicin påvirket.

Ifølge Aids Fondet er HIV:

  • En forkortelse af Human Immunedefekt Virus
  • En virus der placerer sit arvemateriale på immunforsvarets ”vagter”. Disse vagter advarer immunsystemet, hvis vi bliver ramt af en sygdom.
    Når nye ”vagter” dannes, vil de derefter indeholde HIV, og der vil være færre og færre at de rigtige ”vagter” til at passe på kroppen.
  • En virus der over tid nedbryder immunforsvaret. Det gør det svært for kroppen at forsvare sig mod infektioner og sygdomme.

Løsningen: det hellige vand

Hvert år drager tusinder af personer fra hele Etiopien til et bjerg område nord for Addis Ababa, i håb om at blive kureret af det hellige vand, der løber langs bjerget. Det siges nemlig, at mange er blevet kureret af vandet. Da flere præster og lokale tror på, at HIV-medicin og det hellige vand ikke virker i kombination, undlader nogle patienter at tage medicin og bliver i bjergene indtil de er kureret.


Desværre, kan vandet alene ikke kurere sygdommen.


The New Humanitarian forklarer en af de smittede, at en typisk dag starter med, at man vasker sig nøgen i det hellige vand. Derudover skal man drikke op til 6 liter hellig vand om dagen for at få den rette virkning. Dette i kombination med uhygiejniske og tætpakkede forhold, giver også andre helbredsproblemer som f.eks. tuberkulose.

 

Det er, i mine øjne, meget trist og vidner om manglende viden blandt de smittede og en manglende indsats fra højere instanser. Flere, også nogle præster, foreslår og opfordrer til at kombinere det hellige vand med den traditionelle medicin.

MicMics partner

Jeg, Michala, besøgte Etiopien i efteråret 2019. Her både fandt og besøgte jeg faciliteten, der syer Elba taskerne. Værkstedet fokuserer på at hjælpe HIV-smittede, ved at skabe en tryg og sikker arbejdsplads, der samtidig tilbyder en fair løn.

Alle syerskerne er HIV-positive, sårbare kvinder fra det bjergområde omtalt ovenfor.


De fleste kvinder har forladt deres pårørende i håb om at blive helbredt af vandet – andre er blevet udstødt efter de testede positiv. Kvinderne levede under meget dårlige forhold og uden mulighed for arbejde, hvilket gjorde håb for en lys fremtid meget lille og usikker. Kvinderne har min dybeste medlidenhed og ikke mindst respekt.

Ejeren bag har startet dette projekt med en vision om at genetablere og styrke kvinder, der lever med sygdommen. Ved at give en mulighed for beskæftigelse, uddannelse og udvikling skabes en bæredygtig økonomisk fordel samt øger deres selvtillid til blive integreret i et nyt samfund.
Gennem MicMics samarbejde med værkstedet, bidrager dit køb til at sikre et bedre liv for HIV-smittede kvinder i Etiopien.

 

Jeg har ikke taget billeder af kvindernes ansigter for at beskytte dem.

Kvinde syer taske
Logo bliver præget

Den største facilitet

Når man ser på kvadratmeter og muligheder er denne facilitet den største jeg har samarbejdet med i Etiopien.
Tidligere blev mine Ella tasker syet hos en af mine meget små partnere. Her var der én ejer og tre syerske ansat. Men jeg havde svært ved at få leveringstider, kvalitet, priser, læder, hardware og meget mere til at hænge sammen. Derfor besøgte jeg også denne nye facilitet, da jeg var i Etiopien i slutningen af 2019.
Jeg blev vist rundt, så deres garverier og talte med dem om fremtidige muligheder og planer – og jeg synes det var lovende. De havde for eksempel fået et splinternyt rensningsanlæg, som alt spildevandet skal igennem før det sendes videre og til sidst udledes. Det er rigtig godt for miljøet.

 

Derfor har de fået lov til, på forsøgsordning, at sy Ella taskerne. Hvis de kan rumme opgaven, skal vi sammen udarbejde nogle retningslinjer for samarbejdet fremadrettet.
På toppen af to-do listen er, at forbedre mulighederne for at bruge øko-venligt læder, hæve deres laveste lønninger samt at evaluere på, hvordan vi kan gøre arbejdspladsen endnu bedre for de ansatte.

 

Jeg har taget et aktivt valg om, at jeg arbejder i Etiopien for at forbedre de nuværende vilkår.
I Indien samarbejder jeg f.eks. med allerede etablerede og certificerede fabrikker – men det er der ingen, der er i Etiopien. Det vil jeg være med til at ændre. Jeg vil være den, der stiller kravene samt bakker op om de gode initiativer og certificeringer.
Jeg ved også, at jeg fortsat er en lille fisk, og at der er rigtig lang vej – men hvis ingen internationale kunder stiller krav, bliver det aldrig bedre. Det kræver også at begge partnere har samme vision samt stor tillid til hinanden. Det er klart, at incitamentet til at investere penge og tid i at udvikle øko-venligt læder er større, hvis der står en kunde, der er klar til at købe det.

 

Jeg opdaterer jer naturligvis om samarbejdet, hvis jeg vælger at gå videre med dette.

Kvinde syer i læder