Et åbent bleomslag
Et fyldt bleomslag i læder
Her ses tasken rummelighed
PUSLETASKE LÆDER

Hvor er jeg glad for, at du er havnet her.
Du er måske lidt forvirret – fordi, hvorfor hedder pusletasken MiniMic og hvorfor ligger den på MicMics hjemmeside?

Jeg har valgt, at pusletasken her, skal være under brandet MiniMic, da jeg synes, at målgruppen og kommunikationen varierer for meget i forhold til MicMic. Da MiniMic pusletasken også er designet af mig, vil jeg sælge den her hos MicMic.dk, indtil den får sin egen hjemmeside.

MiniMic har dog allerede sin helt egen Instagram, hvor alle opdateringer kommer til at foregå. Den kan du følge lige her.


HVORFOR EN PUSLETASKE?

Det lyder som en kliché, men jeg har altid været vild med småbørn – faktisk lige siden, jeg selv var barn.
Jeg kan i særdeleshed slet ikke stå for alt det fine ”udstyr” der findes til børnefamilierne.
Derfor var det nærliggende for mig, at bevæge mig i denne retning.

Selvom jeg er vild med at gå på opdagelse i de mange smarte løsninger, finder jeg også rigtig mange ting unødvendige – faktisk komplicerer de ofte hverdagen, frem for at gøre den nemmere og mere overskuelig.
Det gælder barnevognspuden, badetermometeret, sko til babyer der ikke kan gå og ikke mindst den helt store pusletaske!

For mig, ender tingene i en pusletaske ofte i et stort kaos, hvor jeg alligevel ikke kan finde det jeg skal bruge, når baby skal skiftes på farten eller i barnevognen.
Og hvad er mere stressende end en skrigende baby og en sut, der er forsvundet i bunden af tasken?

BLEOMSLAG, BLECLUTCH ELLER PUSLETASKE: EN ENKEL LØSNING

Jeg ønskede derfor at designe en taske, der kunne bidrage til en mere overskuelig, funktionel og enkel tid med baby.
Resultatet blev denne taske: en blanding af en pusletaske, ble-clutch og et bleomslag.
Omslaget kan åbne helt op, så man har nem adgang til indholdet. Der er store rum til bleer, servietter, tøj mv. samt to rum med lynlås til mindre ting. Derudover kan sutten sættes fast i den indvendige knap.

Jeg har valgt at designe tasken med en justérbar, aftagelig rem.
Med remmen på, kan den, udover at hænge over din skulder, også hænge på barnevognens styr – vælger du i stedet af fjerne remmen, kan den ligges under barnevognen uden at fylde.

PUSLETASKE I ØKO-VENLIGT LÆDER

Pusletasken er syet i øko-venligt læder. Det betyder, at læderet er garvet uden brug af kemikalier som f.eks. krom og azofarvestoffer. Det kan I læse meget mere om lige her.

Ved brug vil læderet få mærker, der hurtigt bliver til en flot patina. Det er en naturlig effekt, og afspejler blot din families unikke historie og jeres minder.

Klik lige her eller på billederne for at købe tasken.