Chitwan crossover lædertaske i brun

,

Chitwan crossbody taske med print i læderet

Chitwan er en smuk lædertaske med kroko-print på forsiden.
Tasken har en god rummelighed og er derfor perfekt til dig, der ønsker plads til lidt ekstra i tasken f.eks. en lille bog, håndsprit, et brilleetui eller lignende.

Crossbody taske med flere rum

Tasken lukkes både med en lynlås i toppen samt en klap med magnet på forsiden. Tasken har flere rum, der gør det nemt at overskue indholdet. I det store indvendige rum, er der yderligere to mindre lommer, hvoraf den ene er med lynlås. Derudover er der også et rum på bagsiden af tasken (ind mod kroppen), der kan tilgås udefra.

Tasken leveres med en bred aftagelig og justerbar rem.

Læderet på Chitwan tasken

Tasken fremstår ensartet og lysebrun fra ny. Når den tages i brug og får fedt, regn, snavs osv. vil den løbende få en smuk patina i en mørkere nuancere. Det giver tasken et mere “levende” og helt unikt udtryk.
Læderet er garvet uden brug af krom og andre tungmetaller, formaldehyd, klorerede paraffiner og azofarvestoffer.
Tasken er syet på en SA8000-certificeret fabrik. Certificeringen er en af de mest anerkendte internationale standarder for social ansvarlighed. Læs mere om taskerne fra Indien lige her.

Flere farver

Tasken findes også i sort lige her.

Mål på tasken

Længde: 23,5 cm
Højde: 18 cm
Dybde bund: 6,5 cm
Dybde top: 5,5 cm

Remmens længde: Ved maksimum er den cirka 144 cm. Ved minimum er den cirka 84 cm.

1.399,00 DKK

På lager

Chitwan crossover taske i læder – om navnet

Denne smukke taske er opkaldt efter Chitwan National Park, der ligger i det sydlige Nepal.
Nationalparken var det første beskyttede område i Nepal, og er især kendt for sine ethornede næsehorn (Indisk Næsehorn), bengalske tigere og ikke mindst gavial krokodiller.

I 2012 var jeg på besøg i nationalparken og på tur i junglen for at opleve dyrene.
Jeg havde ikke forventning om at se næsehornene på nært hold. Men det gjorde jeg! Og det var en fantastisk oplevelse at se de sjældne, vilde dyr i deres egne omgivelser. Det kan ingen zoologisk have leve op til!

På krokodillernes hjemmebane

Efter turen i junglen, gik vi ned til floden for at se krokodillerne. Tidligere har krokodiller ikke formået at hæve min puls, da de som regel blot ligger helt stille bag høje mure eller glasfacader – men det var anderledes her. Vi blev placeret i en traditionel båd – en udhulet, liggende træstamme med cirka 10 cm fra rælingen til vandkanten – hvorefter vi blev skubbet roligt ud i floden, der var spækket med krokodiller. De lå både i vandet og langs vandkanterne – og ind imellem listede de ned eller op af vandet. Jeg var splittet, da jeg på den ene side synes det var vildt spændende og på den anden side følte, at det var en dybt uansvarlig udflugt.
Heldigvis kom alle sikkert i land.

Selvom det er mange år siden, jeg var i Nepal, synes jeg, at navnet passer helt perfekt til denne taske – selvfølgelig på grund af kroko-printet på forsiden af tasken.

Type/Kategori: crossover taske, lædertaske, taske, taske i læder
Find den i sort lige her.

Forsendelse

29kr

Care

Må ikke vaskes, Må ikke komme i tørretumbler, Må ikke stryges, Må ikke afbleges

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Chitwan crossover lædertaske i brun”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær, hvordan dine kommentardata behandles .