Clutch og taske – om navnet

Mirissa tasken er opkaldt efter den smukke Mirissa beach på Sri Lanka.
Min kæreste og jeg besøgte Sri Lanka i 2018 med to, lidt for tunge, rygsække. Vi havde selv planlagt rundrejsen, der stod på fantastiske naturoplevelser, besøg hos lokale, kulturelle besøg og ikke mindst afslapning – alt hvad en god ferie, i vores øjne, består af.

Clutch opkaldt efter Mirissa beach

Det næstsidste stop på vores rejse var Mirissa beach. Mirissa ligger helt nede på den sydligste spids af Sri Lanka, og er en af de mere turistede strande på Sri Lanka – og det er ikke uden grund. Stranden er relativ bred og består udelukkende af fine små sandkorn, der klitrer i den varme syd-østlige sol. Som enhver anden strand med turister, har caféer etableret sig langs stranden. Her er der rig mulighed for at slynge sig i deres solstole, i mens man nyder sandet i tæerne og den smukke havudsigt.

Vandet var ikke koldt, men heller ikke varmt – jeg  vil kalde det for tilpas nedkølende!

Hvad kan man lave i Mirissa?

Så snart man går lidt væk fra stranden, rammer man den store hovedvej, der kører igennem den forholdsvis lille by. Vi gik ved vejen en morgen, blot for at kigge i de omkringliggende små butikker. Her opdagede vi to ting.

Det første var surfing! De reklamerede med surf undervisning på stranden ved siden af, og det skulle vi selvfølgelig prøve. Ligesom alt andet vi meldte os til på Sri Lanka, var det en kæmpe succes! Hold nu op, hvor er det skægt at surfe. Vi surfede så længe vores overkroppe kunne holde til det – det viser sig nemlig, at man nemt får brandmærker på maven, hvis man ikke har en t-shirt på. Det var der altså ingen, der havde fortalt os!

Det næste vi fik øjnene op for var “Rotti Hut”, det lokale spisested. For 5-8 sølle kroner fik vi det bedste mad, vi havde fået på hele turen, nemlig stegte wok grøntsager med kylling i en hjemmelavet pandekage. Det hele blev lavet under åben ild og smagte intet mindre end fantastisk. De havde sikkert også været en tur på Youtube og set, at chokolade altid lokker turisterne til – i hvert fald kunne man også få deres lokale pandekager med chokolade og banan i – kan I gætte hvad vi fik til morgenmad dagene efter?

Vi troede, vi skulle slappe af…

Men som I måske kan fornemme, finder vi altid på noget at tage os til.

Vi var afsted i januar måned. På netop dette tidspunkt svømmer verdens største dyr, blåhvalen, fra det kolde vand omkring Antarktis mod det varmere, tropiske hav lige udenfor Sri Lanka for at avle. Vi besluttede os for at give vores hval-spotter-gen et forsøg, og sejlede derfor med en mindre båd ud fra havnen i Mirissa en meget tidlig morgen. Vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente at turen. Heldigvis for os og vores halv-lukkede, trætte burger-øjne, blev de første par timer brugt på at sejle væk fra kysten.
Da vi så småt var ved at vågne, sker det! Vi ser ryggen af en kæmpe blåhval i horisonten!
Man får på ingen måde en fornemmelse af hvalens helt enorme størrelse, da man kun ser en brøkdel over vandoverfladen. Når hvalen igen dykker ned, giver den et skub med halen, hvilket gør den synlig i et par sekunder. Selvom man kun ser en del af hvalen på meget lang afsted, er det altid en vild oplevelse at se dyr i deres eget hjem!

Mirissa endte med at blive et rigtig fedt stop på vejen, hvor vi både fik slappet af men også oplevet en masse.