Lille skuldertaske læder – om navnet
Denne lædertaske er opkaldt efter det smukke område Cala Millor på Mallorca. Her var jeg på ferie med min søde kæreste i juli 2016. Vi havde nemlig talt om at tage på en kort ferie over sommeren, hvis vejret i Danmark var skidt. Det var det selvfølgelig!
Den første ferie
At turen gik til Mallorca var egentlig lidt tilfældigt. Vi sad blot to uger inden afrejse og kiggede efter gode tilbud. Selvom destinationen var mere eller mindre ukendt for os, viste det sig, at være det helt perfekte sted. Godt nok fik vi ikke udrettet det helt store, men vi stod tidligt op alle dage og brugte tiden ved den flotte, livlige strand, hyggelige gåture langs promenaden, på at spise lækkert mad og selvfølgelig nyde hinandens selvskab. Det var vores første ferie sammen, og heldigvis gik det super smurt!
Brun skuldertaske på ferien
Med på ferien havde jeg den brune skindtaske, og det var jeg så glad for! En brun skuldertaske som denne, var perfekt til alle nødvendighederne, og perfekt i størrelsen til at smide om skulderen, når vi skulle ud om aftenen. Det var en vareprøve jeg havde med, så den lille skuldertaske havde endnu ikke fået et navn. Men på ferien besluttede jeg, at den nye model selvfølgelig skulle navngives efter sommerens destination.
Udover at den lille skuldertaske var helt uundværlig, kan jeg virkelig også varmt anbefale området til en badeferie.
I kan faktisk læse mere om byen Cala Millor på deres egen hjemmeside lige her.
Husk at denne crossbody taske også kan fås i sort lige her.
Den sorte taske er i samme model som den brune dametaske, og får også flot patina med tiden.
Michala Sloth –
Er meget glad for min taske!