ÅRET DER GIK 2020

I arbejde hos MicMic

Endnu et år er nu omme, og sikke et vildt et – på godt og ondt!

Da jeg i 2019 hoppede lykkeligt og håbefuld ind i 2020 på en skybar i Gdansk, havde jeg, ligesom alle andre, ikke forestillet mig, at det var lige netop sådan her 2020 ville være.

  • Den 11. marts lukker Statsminister Mette Frederiksen hele landet ned.
    Jeg blev da også bekymret for fremtiden; For verdenssamfundet, for Danmark, for min familie – det tror jeg, de fleste blev.
    Udover at mine skønne butikker desværre måtte holde lukket, blev MicMic ikke ramt. Tværtimod! Det væltede ind med salg på webshoppen og interessen for MicMic steg og steg. På trods af den kedelige verdenssituation, fik jeg en fornyet tro på, at MicMics crossover tasker, punge og andre læder produkter, var lige præcis dét, I stod og manglede. I blev min inspiration, og det kan jeg huske var ekstremt motiverende.
     

  • Glæden var kort. Et par uger efter Danmark lukkede ned, blev ansatte på mine værksteder, systuer og fabrikker også sendt hjem. Alle mine forårsleveringer var lige på trapperne, men kunne ikke færdiggøres. Pludselig stod jeg med et tomt lager.
    Jeg takkede derfor ja til et midlertidigt job i Københavns kommune, da de manglede bemanding grundet de mange restriktioner de blev underlagt.

  • I slutningen af juli så jeg lyset. Jeg modtog årets første levering! En uge efter ankom den næste, og i de følgende uger ankom to yderligere leveringer! Med rystende hænder fik jeg skruet godt op for alle mine stillestående kanaler. Heldigvis kom der straks gang i salget, og jeg kunne ånde lettet op. Det var en kæmpe forløsning!

  • Efteråret fløj afsted for øjnene af mig. Jeg solgte mere end nogensinde og måtte straks bestille flere varer, optimere mine arbejdsgange og generelt omdanne MicMic til en mere ”voksen” virksomhed med rutiner og processer.
    Jeg er på ingen måde i mål, men det bliver en af mine store missioner i 2021


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne side bruger Akismet til at reducere spam. Lær, hvordan dine kommentardata behandles .

MicMic
Valuta / Currency
SEK Svensk krone