Loader indhold i kurven...
Se kurven Gå til betaling
Total i kurven:

Filosofi

Vi har det rigtig, rigtig godt i Danmark.

Jeg er ikke bleg for at råbe det højt, fordi jeg har set (læs om min opvækst lige her), hvad det har af konsekvenser ikke at have mulighed for uddannelse, at være underkastet fordi man er kvinde, eller udelukket fra arbejdsmarkedet fordi man kommer fra den forkerte kaste – hvad det vil sige, at leve i et ulige land med ulige muligheder. Langt fra den verden, og det land, vi kender bedst.

Med MicMic kan jeg ikke redde hele verden, men jeg kan tage aktiv del i de forandringer, jeg ønsker at se. Jeg mener man skal påtage sig et ansvar overfor vores mindre privilegerede medmennesker og den jord vi lever på, hvis vi har mulighed for det. Et ansvar som dårligt stillede mennesker ønsker at vi forpligtiger os til.

Derfor har gjort en dyd ud af at finde de rigtige, og ansvarlige leverandører. Jeg arbejder med kvindeligt ejede produktionsfaciliteter (workshops), udsatte personer og fabrikker der er certificerede. Hermed ønsker jeg at hjælpe mennesker med dårlige vilkår og begrænsede muligheder.

I kan læse om mine samarbejdspartnere i Etiopien lige her, og i Indien lige her.

 

Produkterne hos MicMic er delvist designet i en lille lejlighed på Amager og delvist på snuskede hotelværelser i ulande som Cambodia og Sri Lanka. De er skabt langt fra catwalken, langt fra high-end butikkerne og modemagasinerne – men tæt på mit hjerte og hverdagen.

Hos MicMic kombinerer jeg dansk design og kvalitet med omtanke for mennesker og miljø.
Jeg fokuserer på at skabe tidløse og praktiske designs, i håb om at simpliciteten ikke underkendes, men anerkendes for dets kvalitet, funktionalitet, levetid og historie.


Jeg håber, at et item fra MicMic bliver din nye favorit. At du vil være med til at ændre en lille del af den måde vi forbruger på – og at din nye favorit, ikke byttes ud til næste sæson.
”Old is gold” sagde en ældre herre fra Myanmar engang til mig.

Mission

At sælge holdbare og bæredygtige læderprodukter, der bidrager til at etablere flere og bedre arbejdspladser i sårbare og ulige områder – og derved skabe en varig og stabil indkomst for flere udsatte mennesker.

Jeg tror på de resultater, der gavner og tilgodeser alle i produktionskæden.

Vision

At leve i en verden, hvor bæredygtige produkter skabes, og bidrager til at overkomme ulighed og fattigdom gennem uddannelse, kreativitet og meningsfyldt arbejde.