Læder nøglering – om navnet
Denne fine læder nøglering hedder Sihanouk efter de smukke strande i Sihanoukville, også kendt som Kompong Som. Når man kører 185 km Sydvest for den cambodjanske hovedstad Phnom Penh, rammer man til sidst strandbyen. Den moderne del af Sihanoukville blev grundlagt i 1960 efter Cambodja blev uafhængig af Frankrig. Ideen var at berige landet med en havn, der kunne gøre international handel mulig. Især i løbet af de seneste 10 år, er havnen, men desværre også turismen, vokset hurtigt. Det vender jeg tilbage til.
Provinsen er også kendt som det vigtigste produktionssted for Cambodjas nationale øl – Angkor Beer. Den kan anbefales!
Det var – engang – et undervurderet område!
Selve byen i Sihanoukville har aldrig været hverken køn eller hyggelig. Da vi boede i Cambodja prioriterede vi derfor, at være tæt ved stranden, som er alt det modsatte af byen – nemlig et helt eventyrligt sted.
Inden 2007 var mange mindre strande uberørte og små caféer havde etableret sig langs de største strande. Strandene bestod af fint sand og vand der var varmere, end de bade vi tager herhjemme. Det var helt fantastisk!
Selvom jeg ønsker, at alle en dag får mulighed for at besøge Sihanoukville og de omkringliggende øer, er jeg også taknemmelig for alle de fantastiske ture jeg havde med familie og venner til strande, som turister endnu ikke havde fundet!
I dag er provinsen nemlig forvandlet…
Byen der ikke selv kan følge med
I årene efter 2007, begyndte barer og restauranter med turist-fokus for alvor at bryde bybilledet i takt med at turismen også voksede.
Byen er i nogle områder forvandlet til et stort natteliv, hvor besøgende hovedsageligt består af backpackere, ældre hvide mænd og alt for unge lokale drenge og piger. Samtidig har, især kinesiske investorer, opkøbt grunde, hvor der bliver bygget tonsvis af casinoer, resort, vandland, hoteller, industri og meget mere. Det er næsten uundgåeligt at være i eller omkring byen, uden at støde på byggegrunde, maskiner og stilladser, der er i fuld gang.
Udover at ødelægge byen og strandene, bliver unge lokale involveret i kriminalitet på alle tænkelige måder og det er tragisk! Se f.eks. denne interaktive artikel bag om casinoerne eller fortællingen af dette rejsebureau, der ikke længere arrangerer rejser til Sihanoukville.
Genbesøg i 2018
Min kæreste og jeg besøgte provinsen igen i 2018. Vi ønskede hverken af støtte ovenstående eller være vidner til det, derfor boede vi i nogle bungalows lige ned til en strand cirka 20 minutters TukTuk kørsel fra byen. Vi kunne fornemme, at der også skulle bygges her, da nogle af grundene længere oppe på land, var helt ryddet. Heldigvis nåede vi det inden!
Her var mindst ligeså skønt, som jeg husker strandene var min barndom. Jeg er så taknemlig for, at jeg fik dette minde opfrisket, inden der ikke længere er noget af det ægte Sihanoukville tilbage.
Nedenfor er nogle billeder fra stranden tilbage i 2005. Drengens familie ejede den strand-restaurant, hvor vi altid kom.
Ønsker du en læder nøglering i anden farve? Disse læder nøgleringe fås også i: Lysebrun, natur (lys) og sort.
Kategori: læder nøglering, kernelæder, nøglering med navn, brun nøglering.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.